1 af 4

gl tekst om min proces

KUNSTEN

KUNSTEN - Mine malerier er abstrakte, moderne og oftest meget farverige. Inden det første penselstrøg har jeg altid en løs ide til hvilket udtryk, jeg vil have frem, men de mange muligheder der er i det abstrakte maleri drager mine pensler og udtrykket ændres undervejs.

At male er en vigtig del af min hverdag, som jeg ikke kan undvære. Det gør mig glad og let om hjertet. Jeg holder meget af at eksperimentere og bruger derfor forskellige redskaber og teknikker til at forme maleriet. Jeg arbejder med farverne som det primære, med farverne skaber jeg de grafiske former og de små detaljer. Når min bund er lagt bruger jeg oliekridt og spraymaling til at forstærke udtrykket. Til sidst maler og tegner jeg mine sorte streger, som gennem tiden er blevet til mit kunstneriske kendetegn. De er med til at give energi og bevægelse til maleriet, så de får et poetisk og legende udtryk.

Min metode er intuitiv, og former og farver opstår som følge af min indre dialog. Min hverdag, mine tanker og følelser kommer billedetligt talt frem på mine lærreder. Jeg udtrykker mig bedst visuelt og det klarer mine tanker og giver mig god energi når jeg har en pensel i hånden. 

Inspiration til mine værker får jeg mange steder fra. Blomster er min primære inspirationskilde, men alt i naturen – farverne og formerne, de skiftende årstider, byen og hverdagens puls puster liv til mine ideer.

I mine malerier er omdrejningspunket farver og former. Sammen med de grafiske former, der opstår på mine lærreder når jeg maler, fremkommer der små fortællinger. 

THE ART FAIR Kunst for alle

Kunstmessen, THE ART FAIR Kunst for alle i Lokomotivværkstedet 2023