Kunstopgave – spred arbejdsglæde på kontoret.

Kunstopgave – spred arbejdsglæde på kontoret.

For et stykke tid siden tog Lene Nissen fra Peekaboodesign.dk kontakt til mig. Hun er stylist, blogger og designer og så arbejder hun for flere af de danske magasiner, hvor hun laver interiør styling, shoppingsider og hendes skønne DIY (gør det selv) projekter.

Hun skulle style et kontor i indre by, hvor de savnede mere sammenhæng i indretningen og efterspurgte mere hygge. Hendes målsætning var at skabe et inspirerende og smukt udtryk i deres kontormiljø. 

Efter dialogen med hendes kunde kunne hun straks se et match mellem dem og mit kunstneriske univers - og det blev jeg selvfølgelig super glad for. Hun havde en fornemmelse af, at det farverige univers jeg bevæger mig i, ville bløde det lidt stramme kontorlook op. Mine malerier skulle bidrage til at skabe et lyst og let udtryk på kontoret.

Jeg laver meget gerne malerier på bestilling, men det kræver at jeg får min kunstneriske frihed og ikke bliver alt for fastlåst. Efter en god snak med Lene om hendes opgave, hendes farvevalg på vægge osv., blev vi enige om at jeg skulle lave 5 store malerier til hendes kunde.

Jeg skulle blot have i tankerne at malerierne gerne måtte indeholde rosa og blå, evt gul og orange. Lige netop de farver bruger jeg jo ofte, så det var ingen begrænsning i min proces. Udover det måtte det ikke være dystert, da kunsten på væggen jo helst skulle motivere og inspirere medarbejderne. Jeg bryder mig ikke selv om det dystre udtryk, så det var heller ikke en begrænsning der skræmte mig.

Det var en virkelig spændende opgave at lave malerier til en masse mennesker, som jeg aldrig har mødt, og til lokaler jeg ikke havde set - andet end på gamle fotos fra inden Lene gik igang med sit stylistarbejde. Jeg håbede de ville blive glade for dem, men det kan man aldrig rigtig vide, før de hænger der.

Jeg har efterfølgende fået fotos og læst Lene blogindlæg omkring forvandlingen. Her skriver hun "alle medarbejdere er VILDE med malerierne, og forandringerne der er sket.” Så “mission completed”. 

Sådan en spændende opgave siger jeg gerne ja tak til igen.

Se her hvordan Lene har formået at skabe et inspirerende arbejdsmiljø med kunst på væggene:

Hyggeligt kontor med kunst på væggen

Back to blog

Leave a comment